Nach mere end seks årtier vender Verdensbanken tilbage til atomsektoren. Fremover vil den multilaterale udviklingsbank igen støtte projekter inden for kerneenergi - først gennem levetidsforlængelser af eksisterende reaktorer samt gennem infrastrukturforanstaltninger som udvidelse af elnettet. Det meddelte Verdensbankens præsident Ajay Banga onsdag i en intern meddelelse. Tilbagevenden sker i partnerskab med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), FN-organet for overvågning af nuklear sikkerhed og ikkespredning.
Denne skridt markerer en grundlæggende kursændring og vil sandsynligvis have vidtrækkende konsekvenser for den globale energiomstilling. Især i vækstlande med stigende efterspørgsel på elektricitet betragtes kernekraft som en stabil og CO2-fri grundlastleverandør. Banga begrunder kursændringen med nødvendigheden af at håndtere en fordobling af elforbruget i udviklingslande inden 2035. For at imødekomme denne efterspørgsel skal det årlige investeringsbehov i produktion, net og lagring stige fra de nuværende 280 mia. USD til 630 mia.
Kerneenergiprojekter er næppe realiserbare uden billig finansiering fra institutioner som Verdensbanken, lyder det i branchekredse. Dette skridt kunne også få Asian Development Bank og andre multilaterale långivere til at genoverveje. Baggrunden er vestlige udbyderes konkurrenceevne: Mens Rusland med Rosatom og Kina med statssponserede nuklearprojekter udvider globalt, har amerikanske og EU-firmaer hidtil manglet tilsvarende finansieringsadgang.
Der retningsskift i Verdensbanken følger en vellykket lobbykampagne fra vestlige tilhængere af kernekraft - herunder USA og Frankrig - og den politiske kursændring i Berlin. Den føderale regering under kansler Friedrich Merz havde for nylig signaleret, at den var villig til at opgive den årtier lange blokade mod nukleare projekter. Frankrigs ønske om at behandle kernekraft på lige fod med vedvarende energi i EU vil nu ikke længere blive blokeret.
For første gang siden 1959 kunne Verdensbanken således igen finansiere nukleare projekter. Den fokuserer ifølge Banga også på små modulære reaktorer (SMR'er), der betragtes som en skalerbar og potentielt mere omkostningseffektiv løsning – især for regioner med svag netinfrastruktur.
Strategiskiftet falder også sammen med en tid, hvor KI-teknologier kraftigt øger det globale elforbrug. Samtidig satser regeringer på CO₂-lave baseload-løsninger i lyset af klimakrisen. Mere end 30 lande havde i forbindelse med FN's klimakonference COP28 i Dubai sidste år forpligtet sig til at tredoble den globale atomkraftkapacitet inden 2050.
Banga understregede, at private investeringer er uundværlige, men kræver support fra Verdensbanken - for eksempel i form af garantier eller egenkapitalinstrumenter. Banken vil også fortsat fremme sol-, vind-, brint-, geotermi- samt gaskraftværker, såfremt disse ikke hindrer udbygningen af de vedvarende energikilder.
